Toftegårds Allé 8-10

En pæn ejendom opført i 1904 i klassisk stil. Facaden vender ud mod Toftegårds Allé, og bagtil er der et større fælles gårdanlæg med tilknyttede parkeringspladser, cykel og barnevognsskure.

Boligerne

Ejendommen består af 14 boliger. Boligerne er hhv. 68 til 88 m2 og et mindre antal på ca. 138 m2. Boligerne har en god rumfordeling. Alle boligerne bliver istandsat ved genudlejning, så du som lejer får en god bolig i høj kvalitet. Boligerne har ligeledes fået tilført altaner, i en god og brugbar størrelse mod gården. Det er ikke tilladt at holde husdyr i ejendommen.

Området

Ejendommen har en attraktiv beliggenhed centralt i Valby. Valby har gennemgået byfornyelse gennem de senere år, og mange projekter er enten færdige eller undervejs. Ejendommen er i gåafstand fra Valby Langgade, Søndermarken, Zoologisk Have, Spinderiet samt Valby Station. Derudover er der på selve Toftegårds Allé ligeledes butikker og caféer.