Nørregade

Københavnerejendom opført i 1811 i 4 etager samt tagetage og høj kælder. Ejendommen fremtræder med pudsede facader og smukt rødt nyere tegltag. Ejendommen er forsynet med såvel for- som bagtrappe. Vinduerne i de nederste etager er fint buede foroven og forlænget, således at de også giver lys indfald til kælderetagen. Øvrige etager er forsynet med “dannebrogsvinduer” i hvidmalede trærammer. Bag ejendommen er der et mindre gårdareal, som støder op til gårdene til de øvrige ejendomme i karréen. Nørregade er ensrettet, hvilket begrænser den kørende trafik i området.

Boliger

Der er 3 boliglejemål, og de varierer fra 3-4 værelser og fra 85-115 m2. Alle lejligheder udlejes nyistandsatte, og alle lejligheder udstyres så vidt muligt med vaske-/tørremaskine. Det er ikke tilladt at holde husdyr i ejendommen.

Området

Ejendommen er placeret i hjertet af København – en lokation som altid vil være attraktiv. Den historiske Nørregade strækker sig fra Gammeltorv i syd til Nørre Voldgade i nord. Gaden er kendt for sine betydningsfulde bygninger og rige historie, der afspejler byens udvikling gennem århundreder. Ejendommen ligger tæt på Rådhuspladsen, Strøget, Tivoli, Københavns Hovedbanegård.