Lindebo
Den røde ejendom i 4 etager huser i alt 60 attraktive lejeboliger. Som lejer har man adgang til ejendommens grønne gårdhave. Har man børn, kan de boltre sig i gårdhaven eller lege på Lindebos tilknyttede legeplads. I Lindebo bor man nær naturskønne område, herunder Damhussøen samt Damhusengen. Derudover er der mange indkøbsmuligheder, god infrastruktur og masser af spændende aktiviteter.
Boligerne
De 60 lejligheder er ligeligt fordelt mellem 2 og 3 værelses lejligheder. De ligger mellem 50-86 m2. Alle lejligheder renoveres inden genudlejning, og har derfor både istandsatte køkkener og badeværelser. Til hver lejlighed hører der privat opbevaringsrum. Det er ikke tilladt at holde husdyr i ejendommen.
Området
Nær ejendommen finder du både svømmehal, fitness, et bredt udvalg af caféer og restauranter samt gode indkøbsmuligheder. Ønsker du en institution til dit barn, er udvalget af pasningsmuligheder også bredt i Vanløse og nærmeste børnehave ligger blot tre minutters gang fra ejendommen. Fra din lejlighed i Vanløse kan du cykle til Indre By på 25 minutter. Alternativt kan du stige på offentlig transport i form af S-tog eller metro.
