Kløvermarken
På Kløvermarken i Hvalsø er der opført denne charmerende rækkehusbebyggelse i gule mursten med rødt tag. Boligerne er enten i et eller to plan og kan rumme både singlen, parret, børnefamilien og senioren. Ved ejendommen er der flotte grønne fællesarealer, som kan benyttes af alle beboere. Der er desuden rig mulighed for at parkere bilen lige ved din nye lejebolig.
Boligerne
Der er i alt 40 lejeboliger. Boligerne varierer mellem 2-4 værelses rækkehuse og størrelserne mellem 67-98 m2. Ved hver lejebolig er der en lille hyggelig have, som er fint omkredset af en hæk. Den små haver haver er perfekte til en udendørs begivenheder på de lune sommerdage og aktiviteter resten af året. Det er tilladt at holde husdyr i lejeboligen.
Området
Når du bor på Kløvermarken, kommer du ikke til at have langt til de forskellige tilbud og aktiviteter, som byen har at byde på. Indenfor godt en kilometer har du flere indkøbsmuligheder samt byens torv med et væld af butikker. Hvis du godt kan lide at gå ture i smuk natur, er denne adresse også helt perfekt, da Hvalsø Hundeskov ligger ganske tæt på ejendommen. Her kan du nyde en hyggelig gåtur med din familie, dine venner eller din hund.
Det nærmeste busstoppested ligger et par minutters gang fra ejendommen, og byens station ligger kun knap en kilometers gang fra din nye adresse.