Kampmannsgaard

Ejendommen er en markant og historisk ejendom, opført i 1908 og 1925, oprindeligt som erhvervsejendom. I 2017 gennemgik bygningen en gennemgribende renovering og blev nænsomt konverteret til eksklusive boligenheder. Resultatet er en ejendom, hvor klassisk københavnsk arkitektur møder moderne komfort og funktionalitet. Ejendommen rummer i dag 68 lejligheder samt et detaillejemål i stueetagen og fremstår som et smukt eksempel på, hvordan historiske rammer kan danne base for nutidens byliv.

Boligerne

De i alt 68 boligenheder i Kampmannsgaard er alle moderniserede og udlejes nyistandsatte. Lejlighederne er lyse og veldisponerede med sans for både æstetik og funktionalitet. De er udstyret med skønne altaner og alle hårde hvidevarer. Boligerne appellerer til både singler, par og mindre familier, som ønsker at bo centralt i byen uden at gå på kompromis med kvalitet.

Området

Kampmannsgaard er beliggende i hjertet af København – en placering, der kombinerer kultur, historie og byliv på fornemmeste vis. Med Glyptoteket som nærmeste nabo og kun få minutters gang til Tivoli, Rådhuspladsen, Strøget og havnefronten, er beliggenheden i særklasse. Området byder desuden på et væld af caféer, restauranter, specialbutikker og kulturelle oplevelser, mens offentlig transport – både metro, bus og tog – er lettilgængelig lige om hjørnet. Det er en adresse, hvor alt er lige ved hånden.