H.C. Andersens Boulevard
Ejendommen er en flot murstenbygning opført i år 1895. Facadens rige arkitektoniske udsmykning med stukkatur er helt i tråd med de omkringliggende herskabelige bygninger. Bygningens karakteristiske tårn med kobberbelagt tag og spir giver ejendommen en helt speciel fremtoning.
Boliger
Der er 7 boliglejemål, og de varierer fra 3-6 værelser og fra 105-237 m2. Alle lejligheder udlejes nyistandsatte og er udstyret med alle hårde hvidevarer inkl. vaskemaskine og tørretumbler. Det er ikke tilladt at holde husdyr i ejendommen.
Området
Ejendommen er placeret i hjertet af København – en lokation som altid vil være attraktiv. Ejendommen ligger lige ved Rådhuspladsen og de hyggelige, historiske små sidegader til Strøget. Derudover ligger Tivoli og Københavns Hovedbanegård blot en lille gåtur væk. Offentlig transport, butikker og underholderning samt gastronomiske oplevelser findes i nærområdet.