Bygmester Have

På hjørnet af Bygmestervej og Bisiddervej centralt i Københavns Nordvest kvarter er opført et nyt og moderne byggeri. Ejendommen byder på et stort grønt gårdareal, stor fælles tagterrasse, elevator, cykelparkering i kælderen og mulighed for leje af p-plads i kælderen.

Boligerne

Ejendommen er opført i 5 etager og rummer 58 lejelejligheder. Lejlighederne, som er mellem 69-108 m2 er udstyret med gulvvarme i alle rum, der er dejligt lysindfald, lyse egetræs gulve, hvide Svane-køkkener, og med enkelte undtagelser har de fleste boliger enten altan, fransk altan eller adgang til egen terrasse. Alle lejligheder har tilhørende depotrum enten i kælderen eller i lejligheden. Det er ikke tilladt at holde husdyr i ejendommen.

Området

Ejendommen ligger gåafstand til bl.a. Emaljeparken, Nørrebro Bycenter samt Nørrebrogade. Der er nem adgang til busser og togforbindelser fra enten Bispebjerg eller Nørrebro station.